Gamle biler brændte inde

Brand i Aalestrup skal undersøges nærmere.

Der udbrød natten til onsdag brand i en ejendom på Vesterrisvej i Aalestrup.

- Vi fik alarmen klokken 01.15 og da vi kommer frem er bygning, der er i et med en garage, overtændt, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg.

Ejeren af huset var ikke hjemme, men kom hurtigt til stedet. Det blev konstateret, at branden var opstået i garagen, men ejeren mener ikke at de gamle biler, der stod i garagen, kan have startet den.

- Så vi skal have undersøgt stedet, for at finde årsagen, fortæller vagtchefen.