Her har forsøgspersoner i tre måneder spist gammeldags sorter af kål og rodfrugter - og det har gjort patienterne markant bedre til at regulere deres blodsukker, fortæller DR Nordjylland.

Forsøgets succes glæder lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet, Per Bendix Jeppesen, som har stået i spidsen for forsøget.

- Efter de tre måneder var rigtig mange af deltagerne faktisk på et niveau, hvor man ikke længere kan sige, at de har diabetes. Så det kan ikke være bedre, siger Per Bendix Jeppesen.

Deltagerne i forsøget har været delt i tre grupper. Første gruppe fortsatte med at spise normalt. Anden gruppe skulle spise mindst 500 gram almindelige grøntsager dagligt. Den tredje gruppe skulle spise mindst 500 gram af de oprindelige nordiske grøntsager, hvor frøene er hentet i Nordisk Genbank i Svalbard.

Og selv om forsøgspersonerne også blev bedre til at regulere blodsukkeret ved at spise almindelige grøntsager, så blev den store gevinst hentet ved at spise de gammeldags kål og rodfrugter.

De gamle grøntsagssorter virker på sukkersygepatienterne, fordi de indeholder flere bitterstoffer end moderne grøntsager.

- Vi ser en effekt, som er lige så stor som den bedste medicin, man overhovedet kan få, siger Per Bendix Jeppesen.

Han mener dog ikke, at grøntsagerne helt kan erstatte medicin, men de kan udskyde og mindske brugen.

Resultaterne glæder Henrik Nedergaard, direktør i Diabetesforeningen.

- Det giver diabetikere mulighed for at leve så normalt et liv som overhovedet muligt, siger han.

På landsplan har over 320.000 personer diabetes. Cirka 80 procent af dem har type 2 og kan dermed hjælpes af de særlige grøntsager.

Men der skal nogle meget store marker til. Diabetesforeningens beregninger viser, at der i 2025 er 600.000 diabetikere på landsplan.