Gårdbrand i Thy

Arkivfoto Foto: Foto: Nick Clark

Natten til onsdag brændte et maskinshus i en gård i Thy. En stald med 800 dyr undgik flammerne.

Midt- og Vestjyllands Politi mistænker, at en elfejl var skyld i en brand på en gård på Amtoftvej i Øsløs klokken 3.19 natten til onsdag.

Branden startede i et maskinhus, og en overgang var der fare for, at den ville brede sig til en staldbygning med 800 dyr. Det blev dog ikke tilfældet.

Brandfolkene fik nedkæmpet ilden og hverken dyr eller mennesker kom til skade.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Den egentlige brandårsag skal nu undersøges.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord