Gaslugt fik politi og brandvæsen til at rykke ud

Meldinger om gaslugt tvang politi og brandvæsen i arbejdstøjet mandag morgen.

Den distinkte duft af gas spredtes mandag morgen i Aalborg Øst i området ved Færøgade. Klokken 8 kontaktede, en borger politiet, og det fik politiet og brandvæsnet til at rykke ud. 

Da politi og brandvæsen nåede frem, fik de tjekket alt relevant i gennem, og der skulle ikke være nogle større udslip af den ene eller anden art. 

- Der er bygas lagt ind i lejlighederne dernede, så det kan godt være, det bare er i forbindelse med noget madlavning, at der er sivet noget ud. Men der er ikke sket noget, fortæller vagtchefen ved Nordjylland Politi. 

Politiet og brandvæsnet var på stedet i omkring 20 minutter, inden de igen forlod området. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland