Gasvarmer startede brand på landejendom

Foto: Daniel Mikkelsen (Arkiv)

En landejendom i nær Løgstør blev torsdag formiddag kraftigt brand- og røgskadet, da husets beboer fik startet brand i huset med en gasvarmer.

En 62-årig mand kom torsdag formiddag til at sætte ild i sit hus på Trædemarksvej lidt uden for Skarp Salling nær Løgstør.

Branden, der gav svære røg- og brandskader i huset, brød ud fordi en gasvarmer i huset var placeret så tæt på møbler i huset, at disse brød i brand.

Den 62-årige selv var til stede i huset, men kom ikke til skade. Han blev i stedet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven for sin uforsigtighed.