Gåtur mod fængsel

Den nu lukkede institution på Pitsvej i Hammer Bakker, der er på vej til at blive solgt til Direktoratet for Kriminalforsorgen som udslusningsfængsel Foto: Per Frank Paulsen

Debatten om et udslusningsfængsel i Hammer Bakker blusser igen op i valgkampen.

Venstre i Aalborg kæmper for at stoppe fængselsplanerne. Rådmand og borgmesterkandidat, Tina French, viste i dag rundt i bakkerne.

- Det der er vigtigt er at bevare det her område som en helhed, siger hun.

Et flertal Byrådet i Aalborg besluttede i juni, at bygningerne på Pitsvej i Hammer bakker skal sælges til kriminalforsorgen.

Planen er, at bygningerne skal være pension for indsatte, der er på vej tilbage til friheden.

En plan Venstre er imod. De mener ikke, at det passer ind i området.

- Sagen er påklaget til fredningsnævnet, og så er sagen også inde ved ombudsmanden, siger Tina French.

Venstre kræver, at sagen bliver taget op i byrådet igen efter valget.