Gavin DeGraw til den lille fede

Amerikanske Gavin DeGraw bliver et af hovednavnene ved årets Nibe Festival.

Endnu et internationalt navn er på plads til årets festival.

Amerikanske Gavin Degraw bliver et af hovednavnene på årets Nibe Festival, der afvikles 4.-7. juli. Degraw, som udgav sit seneste album "Sweeter" i august spiller i Nibe om fredagen.

Gavin Degraw pladedebuterede i 2003 og i 2005 slog han igennem i Danmark med "I Don't Want to Be", og senere har den 35-årige amerikaner hittet flere gange i Danmark.

På festivalen får DeGraw internationalt selskab af blandt andre norske Kaizers Orchestra, og af danske navne er indtil videre offentliggjort D-A-D, Joey Moe, Kashmir, tv-2, Tim Christensen & The Damn Crystals, Sys Bjerre, Alphabeat, Lukas Graham, The Blue Van, Dúné, Thomas Buttenschøn, I Got You On Tape, Allan Olsen Trio, Michael Falch, Dodo And The Dodos, Niklas og Rasmus Seebach.

Nibe Festival regner med at have stort set hele programmet på plads i starten af april.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord