Geller: Regionen arrogant og forældet

Ordene kommer fra Venstres Regionsmedlem Marian Geller, efter at Regionsformand Ulla Astman på TV2/NORD afviste de yngre lægers kritik af udannelsen på regionens sygehuse.

Marian Geller blev harm da hun så TV2/NORD Mandag aften. Det er historien om yngre lægers kritik af uddannelsen når de er i turnus på de Nordjyske sygehuse, der får hende til at reagere. Eller rettere reagere hun på Ulla Astmans afvisning af de yngre lægers kritik.

- Det er en lidt arrogant og forældet måde at forsætte med at afvise de yngre lægers kritik, siger Marian Geller

Hun mener at regionen skal lytte til de yngre læger så man kan finde en løsning, så de for lyst til at uddanne sig og arbejde i Nordjylland.

- Vi skal have at vide helt præcist fra de yngre læger, hvor er det det går galt i deres uddannelse. Hvis de føler at de står alene, så skal vi jo ikke afgøre, at den følelse har de ikke noget at have i. Det er det der sker når man afviser dem, siger Marian Geller

Se mere på TV2/NORD 22.20 tirsdag 06.01.09


Seneste nyt

fra Nordjylland