Genbrug skaber arbejdspladser

Butik 21 har stor succes med at tilbyde arbejde til ledige, der ikke er i stand til at have et fuldtidsarbejde.

Retro er moderne som aldrig før. Der mærker de også i Butik 21i Aalborg, hvor de har haft så stor succes, at de har været i stand til at skabe arbejdspladser til ledige med nedsat arbejdsevne. I dag fejrede de 1 års fødselsdag for ansatte, frivillige og retro-glade kunder.

I januar blev Jannie Braustein ansat i genbrugsbutikken i en flex-job-ordning, og fra september er yderligere to ansat i butikken på lignende ordninger.

- Det giver mig simpelthen så meget. Fremfor at jeg skulle gå og tulle rundt derhjemme, og så måske føle, at der ikke er brug for mig, siger Jannie Braustein.

Butik 21 kalder sig en socialøkonomisk virksomhed, netop fordi de forsøger at skabe arbejdspladser til ledige, der ikke har helbred til at arbejd fuld tid. Det sker ved hjælp af frivillig arbejdskraft, donationer - og ikke mindst glade kunder.

- Jeg tænker, at det går godt, fordi vi har nogle varer og et koncept, som kunderne kan lide, og som vi selv kan lide, siger Merete Knudsen, der er formidlingskonsulent i KFUM's Sociale Arbejde

Butikken byder på retrovarer i alle afstøbninger. I dag hjælper 27 frivillige til med den daglige drift, men målet er, at dagens fødselar på sigt skal stå på egne ben


Seneste nyt

fra Nordjylland