Genkender du dette ur?

Foto: Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi er kommet i besiddelse af et ur, som man ikke kan finde ejeren til.

Nordjyllands Politi er i forbindelse med en ransagning i Aalborg kommet i besiddelse af et ur, som man ikke kan finde ejeren til.

Via efterforskning har politiet fundet frem til, at uret for nylig har fået skiftet rem hos en urmager i Aars.

Derfor offentliggør Nordjyllands Politi nu disse billeder af året i håb om, at den rette ejer til uret kan genkende sit ur.

I forbindelse med ransagningen, hvor uret blev fundet, var der også en del bilradioer og navigationsanlæg ? disse genstande er dog udleveret til rette ejer. Det er kun uret, der nu mangler?

Er det dit ur, så ring til Nordjyllands Politi på 9630 1448. Spørg efter indbrudsgruppen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord