Indbrudsbølge i Hjørring: Gerningsmand fanget på kamera

De seneste to uger har der været 29 tilfælde af indbrud i villaer i Hjørring. Nu beder Nordjyllands Politi offentligheden om hjælp.

En vaskeægte indbrudsbølge er de seneste 14 dage rullet ind over Hjørring. Hele 29 gange har der været indbrud i villaer, hvor fremgangsmåden har været, at gerningsmanden eller gerningsmændende i eftermiddag- og aftentimerne har brudt et vindue op for at få adgang til boligen. 

Indbrudstyven eller tyvene har stjålet kontanter, smukker og forskellige elektronik.

- Men ved indbrud søndag aften blev gerningsmanden fanget af husets videoovervågning. På videoen kan vi høre, at personen taler med en anden, siger lederen af politiets efterforskning, politikommissær Mikkel Brügmann.

Mikkel Brügmann skønner, at sproget der bliver talt er østeuropæisk. 

Nu vil Nordjyllands Politi meget gerne hører fra borgere, der eventuelt ved noget eller personer, der kan identificere rmanden på billederne. 

I ferieugerne er der ofte flere indbrud, og derfor er politiet i disse dage også ekstra til stede rundomkring i Nordjylland. 

Hvis man ser noget mistænkeligt, eller man har oplysninger om manden på billederne og de mange tyverier i Hjørring, bedes man kontakte Nordjylland Politi på telefon 1-1-4. 

 
 
Foto: Nordjyllands Politi

Seneste nyt

fra Nordjylland