Geværer stjålet fra skydecenter

Et skydecenter ved Vester Hornum fik stjålet geværer og patroner.

Tyvene brød ind i en container som stod bag et trådhegn. Politiet formoder at tyvene har løftet en gitterport af hængslerne og måske har kørt en bil ind på området.

Tyvene stjal fem jagtgeværer til en værdi af kr. 3000 hver og mellem 12.000 og 14.000 flugtskydningspatroner, oplyser Jørn Kresten Nielsen, vicepolitikommisær ved Nordjyllands Politi.

Tyvene brød også ind i selve klubhuset og stjal 36 pakker pølser.

Tyveriet skete i tiden mellem lørdag aften kl. 22.00 og mandag aften kl. 18.00. Politiet gerne høre fra eventuelle vidner der kan have set noget i dette tidsrum.

Flere nyheder fra TV2 Nord