Giraf født i Aalborg Zoo

 Giraf født i Aalborg Zoo

Aalborg Zoo's giraffer har gjort det igen. Lørdag formiddag kom en lille, velskabt girafunge til verden

Aalborg Zoo har fået endnu en giraf i folden. Lørdag formiddag fødte giraffen Camilla en velskabt kvie.

Dyrepasserne Paw Gosmer og Jan Pedersen fulgte fødslen på tætteste hold, og alt gik planmæssigt.

Den lille ny er den tredje giraf, der fødes i Aalborg Zoo i 2007. I alt er der født 71 kalve (36 kvier og 35 tyre) fra den flok unge giraffer, som kom til Aalborg Zoo i 1968. Det er i gennemsnit to kalve om året fra den første fødsel i 1972.

I en pressemeddelelse siger Aalborg Zoo, at man er meget stolt over de gode yngleresultater. Der er fortsat stor efterspørgsel efter giraffer i de zoologiske haver, og Aalborg Zoo er med til at dække behovet for dyr i Europa.


Seneste nyt

fra Nordjylland