Gistrup ramt af flere indbrud

Nordjyllands Politi fik tirsdag aften fem anmeldelser om indbrud i Gistrup.

Tirsdag aften fik Nordjyllands Politi fem anmeldelser om indbrud i samme boligkvarter i Gistrup. Det drejer sig om huse på Knuden og Beltoften.

- De fem indbrud er sket efter mørkets frembrud mellem 16 og 21.30. Tyvene har stort set brugt samme metode ved at bryde et vindue eller terrassedøren op, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen.

Nordjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kan have set noget i forbindelse med indbruddene.


Seneste nyt

fra Nordjylland