Glæd dig: Vild rutsjebane klar til sæsonstart i Fårup Sommerland

Fårup Sommerland er klar med en ny attraktion, Hvirvelvinden.

Hvis du ikke allerede synes, der er nok hæsblæsende forlystelser at prøve i Fårup Sommerland med Orkanen, Lynet og Falket, kan du godt glæde dig.

Når parken åbner den 6. maj bliver det nemlig med premiere på en ny rutsjebane af de rigtig vilde.

Hvirvelvinden hedder den, og den skulle ifølge vores udsendte reporter i parken, hvor forlystelsen er ved at blive sat op, leve op til sit navn.

Op til 24 personer ad gangen kan få det helt store sus i maven. Hvirvelvinden trækker nemlig op til 3,8 g og roterer 12 omgange i minuttet.

Forlystelsen er 19 meter høj, og det er altså i det spænd, man som gæst bliver kastet op og ned.


Seneste nyt

fra Nordjylland