Glemte brød på brødrister og troede, der var brand

En ældre mand meldte brand, men han havde bare glemt at han ristede brød.

Der var kørt frem med helt stort skyts fra både politi og brandvæsen torsdag morgen. De var klar til at slukke en brand og evakuere en hel etageejendom i Hobro. En ældre herre havde ringet 112, fordi han kunne lugte røg i sin lejlighed, og derfor var det med stor alvor, at beredskabet var på plads.

Det skulle dog vise sig, at manden selv havde "påsat" den anmeldte brand. For på brødristeren i mandens lejlighed lå et glemt brød. Manden var over de firs år gammel og havde bare glemt, at han var i gang med at forberede sin morgenmad.

-Så der blev luftet ud og så var der styr på det, siger Mogens Hougesen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland