Hjørring Revyen er efter et godt billetsalg i år også sikret næste år.
Revyen havde premiere mandag aften, og det var en glad direktør, der kunne fortælle om udsolgt sal de første fjorten dage.
- Billetsalget går godt, vi har super godt materiale, og alt er gået op i en højere enhed, siger Hjørring Revyens direktør, Henrik Baloo Andersen.
Revyen kan i år samtidig fejre sit 40 års jubilæum.
Hjørring Revyen spiller seks uger i Hjørring og drager efter videre til København.