Gode anmeldelser til Eagles

Foto: Anders Rasmussen

Rock-legenderne gjorde en god figur i Hjallerup, hvis man skal tro anmelderne.

Ørnene landede i går på en mark ved Hjallerup. Og der gjorde de en god figur ifølge pressens udsendte. Både B.T. og Nordjyske giver koncerten fem ud af seks stjerner, mens Ekstra Bladet giver fire stjerner.

- How Long' var et tidligt højdepunkt, og signatursangen 'Hotel California' fandt formen efter en lidt sjasket start, mens ekstranummeret 'Take It Easy' fik forsamlingen til at svinge saligt i en musikalsk hængekøje. Hyggeligt - på den fede måde, skriver Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo

B.T.'s anmelder Jan Have Eriksen var også godt tilfreds med, hvad han oplevede på marken i Nordjylland:

- Efterhånden som koncerten skred frem blev ens betagelse til en slags ærefrygt. The Eagles er ikke bare vellyd. De har om nogen defineret lyden af 70ernes og 80ernes poprock. Fra 'Lying Eyes', Don H's 'Boys Of Summer' og 'Peaceful Easy Feeling' til afslutningsnummeret 'Desperado'. The Eagles var højtflyvende i Hjallerup onsdag aften, skriver han.

TV2/Nords reporter fangede under koncerten en af tilhørerne:

- Det er jo gamle musikrotter, og de kan jo spiller. Der er ikke noget playback eller noget. Jeg synes det er fantastisk, sagde Dorte Laulund til TV2/Nord.

Flere nyheder fra TV2 Nord