Golding må klynge sig til håbet

Den danske skeetskytte Anders Golding skal håbe på, at flere af konkurrenterne fejler og selv skyde fejlfrit, hvis han skal sikre sig en finaleplads ved OL.

Anders Golding får svært ved at skyde sig til en finaleplads i skeetskydning. Selv om den 24-årige nordjyde i fredagens to sidste runder fik skudt 24 af 25 lerduer, så kan fem forbiere i første runde koste ham dyrt. Fredagens resultater rækker blot til en øjeblikkelig 22.-plads for Golding.

Selv om danskeren skulle skyde fejlfrit i de to resterende runder, så skal Anders Golding samtidig sætte sin lid til, at flere af konkurrenterne fejler, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at ende blandt de seks skytter, der opnår en plads i finalen.

/ritzau/

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord