TV2 Nord

Gospel kommer fra hjertet

01:59

85 Gospel sangere fra hele Jylland har her i weekenden været samlet i Aalborg til Gospel Festival, og det var lykkedes at få den ypperste indenfor Gospel til Aalborg for at lede festivalen. Nina Lune hedder hun, en meget anderkendt Gospel sangskriver og korleder over hele Danmark

85 gospelsangere er hele weekenden blevet undervist af en af landets bedste dirigenter. Foto: Mogens Jørgensen

1 af 2

Det har sydet med gospel i Aalborg hele weekenden.

85 Gospel sangere fra hele Jylland har hele weekenden været med til Gospel festival i Aalborg arrangeret af det lokale Gospel kor, Aalborg Gospel Choir.

Og det var lykkedes at få det ypperste indenfor Gospel lokket til at komme til Aalborg og være korleder. Og hun elsker, ligesom korsangerne, de religiøse sange. 

- Der er noget autencitet i gospel, der handler om håb og kærlighed, når livet kan være svært. Så det kommer indefra, når man synger gospel siger Nina Lune, der både er både sangskriver, dirigent, og den mest benyttede instruktør inden for Gospel i Danmark.

Og under hendes ledelse har det været en fantastisk weekend for de 85 deltagere.

- De lød godt allerede på førstedagen, så det er et privilegium at synge lækre sange med dem, siger Nina Lune om de nordjyske gospelsangere. 

Hele lørdagen sang og instruerede Nina Lune, og søndag var der afslutningskoncert i Bethania Kirken i Aalborg, hvor hele wekendens festival kulminerede med en fantastisk koncert for flere hundrede tilhørere. 

 

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord