GPS-sporing kan redde dementes liv - men loven spænder ben

Betjente, helikoptere, hunde og 80 frivillige har ledt efter den demente mand uden held. Foto: Johnni Isaksen

I stedet for at sende politi og frivillige på gaden i storstilede eftersøgninger af forsvundne demente kunne en simpel GPS-sporingsenhed hurtigt og nemt lokalisere den demente.

Hvert år bliver mellem 1000 og 1500 demente mennesker efterlyst hos politiet, fordi de er gået hjemmefra og er ude af stand til selv at finde tilbage.

Lørdag aften blev 83-årige Preben Enhard en del af den statistik, og to døgn senere er han stadig ikke fundet til trods for en massiv indsats fra både Nordjyllands Politi, Hjemmeværnet og 80 frivillige. Mandag aften svinder håbet om at finde ham i live. 

Læs også Håbet svinder: 83-årig dement mand stadig ikke fundet

Derfor har både pårørende, foreninger og politiet i flere år bedt om at få loven lempet så meget, at alle demensramte automatisk bliver udstyret med en GPS-sporingsenhed, de ikke selv kan komme af med. På den måde burde det være muligt at finde personerne, før de kommer noget til.

Men lovgivningen på området er ikke helt simpel, selv om der i 2010 med en lempelse af Serviceloven blev bedre mulighed for at give demensramte en sporingsenhed.

Læs også Nordjyderne enige: Giv de demente en GPS-sporingsenhed

Ifølge loven bliver GPS set som en magtanvendelse, hvis den demente person ikke selv har givet udtrykkeligt tilsagn på forhånd. Alternativt kan personalet på plejecentre og plejehjem søge om tilladelse hos kommunerne, men en tilladelse herfra vil stadig blive registreret som en magtanvendelse - og det afholder i for mange tilfælde personalet fra overhovedet at søge.

Pårørende vil have hjælpemidler

I marts 2016 mødtes flere nordjyske pårørende til demente med daværende sundheds- og ældre minister, Sophie Løhde (V) for at diskutere, hvordan man i fremtiden kunne undgå, at demente forsvinder. 

Læs også Succes med musikterapi: Se øjeblikket, hvor demente Else vågner

- De hjælpemidler, vi kan tage, dem skal vi tage, for vi må indrømme, at den person, vi har kendt gennem mange år er på et barnestadie, og der vil man jo også beskytte, hvis det var børn, man havde med at gøre, sagde Jørgen Hoffmeyer i den forbindelse.

Hans kone havde på det tidspunkt været dement i fire år. I årene, inden hun kom på plejehjem, passede Jørgen Hoffemeyer hende i eget hjem. Her ville en GPS-sporingsenhed have været en stor hjælp. 

Læs også Unge vinder innovationspris for banebrydende hjælp til demente

Flere nyheder fra TV2 Nord