Grænsekontrol: Danske statsborgere kan nøjes med kørekort

Foto: TV2 Nord

OPDATERET: Hvis man er dansk statsborger kan man nøjes at vise sit kørekort, når man kører ombord på færgen til Göteborg. Den øgede grænsekontrol i Sverige gælder ikke danskere.

Hvis du skal ombord på færgen fra Frederikshavn til Göteborg torsdag, vil du opleve, en skærpet kontrol inden man kører eller går ombord. Sverige har indført grænsekontrol på grund af flygtningestrømmen til landet.

- Efter klokken 12 i dag, skal færgeselskaberne, der sejler til Sverige, kontrollere alle passagerer inden de stiger ombord. Så hvis man glemmer passet, kan man ikke komme med, siger Thomas Christiansen, salgs- og markedschef fra Stena Line.

De svenske myndigheder forklarer, at man som nordisk statsborger kan nøjes med at vise et kørekort, det skriver TV2 Nyhederne. Hvis man ikke er statsborgere i de nordiske lande, er det fortsat kun passet, der kan anvendes som identifikation.

Det betyder, at første afgang med paskontrol i Frederikshavn er klokken 14. Man skal huske passet eller det mindre brugte nationale id-kort. Men det er ikke nok at have kørekortet med.

Seneste meldinger fra de svenske myndigheder er, at grænsekontrollen kan vare op til seks måneder.