Grand Prix stjerner skal skæppe i slunken klub-kasse

Løgstør Håndbold Klub kæmper en stadig hårdere kamp for at skaffe penge til driften af klubben. Et af midlerne til at skaffe flere penge, er de kommende, nordjyske Grand Prix-stjerner.

Klubben har allieret sig med Anne Marie og Claus Hassing fra Aalborg. Parret deltager i Melodi Grand Prix næste år.

Der bliver lavet et Grand Prix/Danse Party som afholdes den 23. februar næste år. Overskuddet af denne fest går til klubbens ungdomsarbejde.

De kommende stjerner kommer forbi Løgstør Hallerne allerede den 3. januar, hvor alle kan komme og høre et par numre og eventuelt blive fotograferet sammen med dem.


Seneste nyt

fra Nordjylland