Gratis is i morgen

Der er forår i luften og gratis is, når Paradis kickstarter is-sæsonen i morgen lørdag fra klokken 12-16. Den tidlige åbning er en sjov tradition, og tusindvis af danskere trodser hvert år kulden og hylder den gode is. Ved åbningen i 2011 serverede Paradis flere end 30.000 bægere gratis is.

- Efter en lang og kold vinter er åbningsdagen i Paradis blevet en forårsbebuder for rigtig mange danskere. Kunderne nyder at byde foråret velkommen på vores trappetrin med en god is i hånden. Det synes vi er en fantastisk måde at starte sæsonen på og vi glæder os til at dele is ud til alle de mange isglade danskere, der kommer forbi butikkerne på lørdag, siger adm. direktør Henrik Schlüntz fra Paradis. 

Hos Paradis glæder man sig til den nye sæson og en festlig dag med masser af glade kunder i butikkerne over hele landet. I det nordjyske er der butikker i Aalborg i Algade og Reberbansgade, der serverer to gratis is-kugler lørdag.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland