Grisetransport væltet: Pas på grise på kørebanen

En lastbil med smågrise er væltet på Brønderslevvej mellem Vrensted og Stenum. Politiet forventer først oprydningsarbejdet færdigt fredag middag.

En større lastbil fyldt med smågrise er væltet på Brønderslevvej mellem Vrensted og Stenum. Oprydningsarbejdet er i fuld gang, men det vil formentlig vare det meste af formiddagen.

Nordjyllands Politi advarer om, at der fortsat er grise på og omkring vejbanen. BIlister opfordres derfor til at køre forsigtigt.

Brønderslevvej er delvist spærret, men det vil være muligt at passere i begge retninger via en omkørsel.

 
 
Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord

Politiet: Grisene kan have forskubbet sig

Hos Nordjyllands Politi ved man endnu ikke med sikkerhed, hvordan grisetransporten kunne vælte. Som regel er der dog tale om én af to ting:

- Det kan skyldes glat føre, eller også kan grisene have forskubbet sig inde i lastbilen - det har vi set før, oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi.

Oprydningsarbejdet forventes at vare det meste af fredag formiddag.

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland