Grøde fra åer og vandløb gavner på økologiske marker

Førhen kom grøde fra åer og vandløb på deponi, hvor næringsstofferne gik til spilde. Nu får nordjyske øko-landmænd i stedet gavn af åens ukrudt.

Den vegetation, der gror i bunden af danske åer og vandløb kaldes for grøde. Den grøde skal med jævne mellemrum fjernes, så vandet kan flyde i vandløbene, der virker som dræn på landmandens marker. 

Men efter grødebeskæringer har Aalborg Kommune stået tilbage med en masse af den drivvåde vegetation, der ikke har haft nogen funktion. Indtil for nyligt er grøden blevet kørt på deponi, hvor det bare har fået lov til at ligge og rådne. Men det skal være slut. 

- Vi får ikke gavn af de næringsstoffer og de organiske stoffer, der er i grøden. Som det er nu, hvor vi samler den op og kører den ud til landmanden, så får han gavn af de nærringstoffer på sin jord, og når han tørrer grøden, kan han få gavn af den som strøelse for sine husdyr, fortæller Helle Paludan Pedersen, der er agronom ved energi- og miljøforvaltningen i Aalborg Kommune. 

Hos Per Bundgaard fra Vadum, der driver et økologisk landbrug, er grøden også mere end velkommen. Ikke bare fordi det er en god ressource på hans marker, men også fordi det holder nærringsstoffer i det, han kalder recirkulation. 

- Det er recirkulering i økologiens navn. At vi ikke deponere de affaldsprodukter, vi får, men vi laver det til en nyttig gødning, fortæller Per Bundgaard, der enten pløjer grøden ned i sine marker, eller tørrer grøden og bruger den som strøelse hos sine køer. 

Det var faktisk Per Bundgaards egen idé, da han en dag hørte om grøden.

- Det er en bøvlet proces, men ellers er prisen, at det bliver til et affaldsprodukt, og det skal vi jo ikke have, vi skal jo have recirkuleringen. Vi kan jo ikke bare smide vores ressourcer væk, fortæller Per Bundgaard. 


Seneste nyt

fra Nordjylland