En 64-årig mand blev i nat udsat for et groft hjemmerøveri i Nørager.
Det var klokken 20.30 tirsdag aften at fire mænd klædt i hvide kedeldragter brød ind i hjemmet og truede manden med en pistol.
Gerningsmændene bandt manden til en stol og slog ham flere gange. Herefter gik de i gang med at endevende mandens hjem - de ledte i to timer og forsvandt herefter med et kontantbeløb.
Manden fik vristet sig fri og løb over til naboen, hvor han fik tilkaldt hjælp.
Ifølge politiet talte mændene gebrokkent dansk.