Grus regnede ned over lastbil fra bro

En lastbilchauffør blev forskrækket, da fire drenge sparkede grus ned fra motorvejsbro.

Nordjyllands Politi opfordrer forældre til at tage en snak med deres børn efter en uheldig episode ved en motorvejsbro onsdag eftermiddag, hvor fire drenge i 10-12 års-alderen sparkede småsten og grus ned over en lastbil, der kom kørende på motorvejen ved Sulsted. 

- Der skete heldigvis ikke andet, end at chaufføren blev forskrækket, da han hørte småstenene ramme hans lastbil, siger Karsten Højrup, vagtchef Nordjyllands Politi. 

Men det er en drønfarlig leg, der skal stoppes med det samme, siger vagtchefen. 

- Vi sendte en patrulje rundt i Sulsted for at kigge efter drengene men fandt dem ikke. Derfor vil vi gerne opfordre forældre, lærere og andre til at tage en snak med børnene om, at det er drønfarligt, når biler i høj hastighed bliver ramt af sten. Det kan gå helt galt, siger Karsten Højrup. 

Tilbage i januar fik en ung far et kæmpe chok, da han blev ramt af sten smidt fra en motorvejsbro nord for Hjørring. På bagsædet havde han sin lille søn. Se indslaget herunder (fra januar 2018). 

Så skete det igen, tidlligt i morges var Daniel Bekby og hans 4 årig søn på vej til børnehave i Hirtshals da de kort før Hirtshals blev ramt af masser af småsten og grus kastet ned at to mørke skikkelser på motorvejsbroen på Højdrupvej. Politiet er nu på jagt efter to unge personer som Daniel Bekby nådede at observere på broen, de to formodede gerningsmænd blev set stående ved en knallert, Og Daniel Bekby nåede også at se den ene kaste genstande ud over broen

Seneste nyt

fra Nordjylland