Guld-Mie: Jeg har lyst til at skrige

EM-guld og en ny europæisk rekord blev det til for Mie Ø. Nielsen i disciplinen 100 meter ryg på kortbane i Herning.

En ny europæisk rekord og EM-guld blev det til for den 17-årige Mie Ø. Nielsen fra Aalborg Svømmeklub.

På tiden 55.99 svømmede hun sig til en flot førsteplads i finalen i 100 m. rygcrawl på kortbane i Herning.

- Lige nu er jeg tilfreds og glad. Jeg har bare lyst til at skrige, men jeg prøver at holde mig selv lidt nede på jorden lige nu. Jeg havde slet ikke regnet med at svømme så hurtigt, siger en storsmilende Mie Ø. Nielsen til Ritzau.

Mie Ø. Nielsen er med efter en skadesperiode, der forhindrede hende i at deltage ved VM i kortbane i sommer.

Derfor var hun også ekstra sulten efter medaljer ved EM - og den forhåbning må man sige, hun indfriede.


Seneste nyt

fra Nordjylland