Guldæg i Aalborg

00:37

1 af 2

To unge nordjyder har smidt millioner af kroner i deres virksomhed, og nu kan der være et større eksporteventyr på vej.

- De sidste par nætter har jeg kun sovet syv timer og jeg har været badet i sved, når jeg vågnede.

Det fortæller 31-årige Casper Bach, der er direktør i virksomheden Doneco, der har sit kontor i City Syd i Aalborg. Efter mange års slid sammen med 29-årige Martin Skov Kristensende er virksomheden røget i finalen til årets Guldæg 2013 - en konkurrence for IT-iværksættere.

- Vi er virkelig begejstret, da det er et kæmpe skulderklap. Det er fedt, at andre kan se potentialet i vores anstrengelser, specialt oven på alle de nej-sigere, vi har mødt tidligere, forklarer Martin Skov Kristensen.

Finalen er i morgen. Og i dag lægger Martin og Casper sidste hånd på deres præsentation. 30 minutter har de til at overbevise juryen, der består af fremtrædende erhvevsfolk.

- Vi ved, at vi har fået udviklet et produkt, der gør det nemmere for virksomheder, at få bogført, og det er vi stolte af, så vi tror selv på, at vi har guldægget, siger Casper Bach.

Deres virksomhed Doneco har i dag otte ansatte. Den er baseret på et økonomiprogram med navnet BOGFØRT. Her scanner man med mobilen sin kvittering eller sit bilag. Herefter ryger det ind i BOGFØRT og det bogføres så automatisk. Det unikke er, at det kun tager halvedelen af den tid det normalt tager at bogføre.

- Potentialet er jo kæmpe stort. Alle både i Danmark og ude i verden vil jo gerne undgå at skulle bogføre manuelt. Lige nu er der nerver på, men vi tror virkelig på det her, siger Martin Skov Kristensen.

Vinder af Guldæg 2013 får mulighed for at deltage i workshops og netværke med potentielle samarbejdspartnere og investorerer.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord