Gymnastik i St. Bededagsferien i Aalborg

Mere end 1600 unge gymnaster fra hele landet ruller i Store Bededagsferien ind i Aalborg, hvor de sætter hinanden stævne. Gymnasterne er juniorer på DGI 's landsdelshold i gymnastik og mellem 13-17 år.

Forberedelserne kører lige nu på de højeste nagler i DGI Nordjylland.

DGI Nordjylland
I år er DGI Nordjylland vært for juniorstævnet, hvor der er fokus på seneste trends, stil og nye ideer.

Aalborg Stadionhal
De 1680 unge gymnaster afholder stævne i Aalborg Stadionhal, hvor de viser hinanden hvad de har øvet sig på hele vinteren.
Der er også lagt op til et brag af en afslutningsfest.

Bespisning i Aalborg Kongres- og Kulturcenter
Stævnet foregår i Aalborg Stadionhal, mens bespisning af og fest for de mange gymnaster foregår i Aalborg Kongres- og Kultur Center.

Aalborg Kommune samarbejder med DGI Nordjylland om arrangementet og stiller faciliteterne til rådighed.

Tre dage
Stævnet forløber over tre dage med gymnastik, spring, dans, oplevelser og fællesskab.
Fra arrangørerne, DGI Nordjylland gymnastik, er der fokus på at skabe en stemning der giver både gymnaster og tilskuere den bedste oplevelse.

Gratis adgang
Der er gratis adgang til stævnet.

Indmarch d. 4. maj
Fredag 4. maj kl. 11.40 åbner stævnet med indmarch. 200 gymnaster fra juniorholdene i Brønderslev, Jammerbugten og Himmerland har lavet en fælles opvisning fra DGI Nordjylland.

Her vil tilskuerne opleve et potpourri af spring, funk og rytmisk gymnastik, krydret med gæsteoptræden af bl.a. skatere fra Aalborg og ballonmanden Asger!

Efter åbningen vil der løbende være opvisninger i Aalborg Stadionhal.

- Det er noget af det bedste Nordjylland har at byde på i den weekend. Det bliver et storstilet gymnastikshow hvor unge gymnaster vil levere deres ypperste og samtidig få ny inspiration med hjem.
Og det tror jeg bliver en fornøjelse at se på, siger Kenn Fonager, der har fået opgaven med at arrangere stævnet og sikre at det forløber sikkert og med fuld skrue på gymnastisk og underholdning

Afslutning
Stævnet afsluttes Søndag 6. maj i Aalborg Hallen med et stort gymnastikshow for deltagerne.


Seneste nyt

fra Nordjylland