Højere el-regning til forbrugerne i Aalborg

06:23

Direktør for HEF, Jan Larsen. Foto: Bruno Stagsted

1 af 2

Det bliver Aalborgs el-forbrugere, der kommer til at betale for, at kommunen har besluttet at sælge den kommunale el-forsyning.

Tal fra elselskabernes egen prisportal, Elpristavlen.dk viser, hvor meget el-prisen kommer til at stige ud fra hvilket forbrug den enkelte kunde har.

Hvis man for eksempel bruger 1000 kilowatt om året - det er typisk en studerende eller en pensionists forbrug - så koster det hos Aalborgs elforsyning 2609 kroner, mens den nye ejer Himmerlands Elforsyning HEF tager 2897 kroner  - altså en forskel på 288 kroner. Hvis man har et hus med et typisk forbrug på 4000 kilowat, så er prisforskellen på 403 kroner. Men det er de enlige, de studerende og pensionisterne, der bliver hårdest ramt - for dem er der tale om en prisstigning på 11 procent. 

Den store vinder i sagen er Himmerlands Elforsyning. Her er der glæde og lettelse over at købet af Aalborgs Elforsyning er faldet på plads. Nu bliver selskabet dobbelt så stort. Og det er formentlig kun en begyndelse.

- Det er jo summen af et meget hektisk forløb men også flere års forberedelse rent strategisk. Det er en stor dag, sagde direktør for HEF, Jan Ravn, til TV2/Nord tirsdag.

Overtagelsen af Aalborg kommunes elforsyning betyder at HEF bliver fordoblet. En strategi ledelsen har arbejdet på længe. Med overtagelsen dumber der over 60.000 nye bykunder ind i butikken.    

- Det er ikke slut med Aalborg, vi skal videre, og den fælles vision er, at vi skal prøve at samle den nordjyske elforsyning til ét selskab.

Det er altså glæde hos Himmerlands El-forsyning, men det er forbrugerne i Aalborg der kommer til at betale regningen. Aalborgs borgmester Henning G. Jensen afviser kritikken og siger at salget overordnet set er den bedste løsning for borgerne.

- Set ud fra den store pensel, så ønsker vi, der er gang i Aalborg, at der skabes arbejdspladser, der er udvikling og at folk trives. Og det er ud fra dét overordnede syn, at vi har valgt at sælge el-forsyningen.

Aalborg Kommune har sikret sig at prisen på strøm ikke stiger de næste to år, men derefter kommer regningen 

HEF's forbrugere betaler i dag 250 kroner mere i abonnementsafgift end AKE's kunder og alt erfaring siger at de fremover skal betale det samme.

Se indslaget, og hør hvorfor byrådsmedlem og forsyningsrådmand, Tommy Eggers, var imod salget af elforsyningen.
 

Flere nyheder fra TV2 Nord