Håbet svinder: 83-årig dement mand stadig ikke fundet

Betjente, helikoptere, hunde og 80 frivillige har ledt efter den demente mand uden held. Foto: Johnni Isaksen

Nordjyllands Politi vurderer, at chancerne for at finde 83-årige Preben Enhard, som gik fra et plejehjem i Sindal lørdag aften, i live er forsvindende små.

Næsten to døgn efter 83-årige Preben Enhard fra Sindal blev meldt savnet fra plejehjemmet, er han stadig ikke fundet. Der meddeler Nordjyllands Politi sidst på eftermiddagen mandag.

Dermed svinder håbet om at finde den demens- og Parkinson-ramte mand drastisk. 

Læs også Tiden rinder ud - eftersøgning indstilles klokken 18

- Vi må nok desværre være ærlige og sige, at når en gammel mand har været ude i det kolde vejr så længe, er der ikke store chancer for, at vi finder ham i live. Men vi håber til det sidste, at det er lykkedes ham at finde ly et sted, hvor vi bare ikke har fundet ham endnu, siger vagtchef Michael Elkjær fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

80 frivillige ledte

Preben Enhard forsvandt fra Plejehjemmet Vendbocentret i Sindal klokken 19 lørdag aften, bare en time efter han var blevet indskrevet dér. 

Hjælp med at lede efter bortgået mand, lyder det fra Nordjyllands Politi. Foto: Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi satte straks en eftersøgning i gang af manden med adskillige betjente, syv hundepatruljer og to helikoptere. Senere lørdag aften stødte 20 hjemmeværnsfolk til holdet, og søndag deltog 80 frivillige fra området i eftersøgningen.

Men indtil videre har den store indsats ikke givet pote. Og når mørket falder på igen mandag eftermiddag bliver det svært for politiet og de frivillige at lede mere.

Brug for medicin

Det betyder dog ikke, at Nordjyllands Politi indstiller eftersøgningen lige med det første.

Læs også Politiet beder om hjælp: Dement mand er forsvundet i Sindal

- Vi bliver ved, indtil vores hundeindsatsleder på stedet vurderer, at det ikke nytter noget længere. Og der er vi vist ikke helt endnu, siger Michael Elkjær fra Nordjyllands Politi.

Grunden til, at det har hastet med at finde Preben Enhard, er, at han har stærkt brug for at få sin Parkinson-medicin. Uden medicinen bliver hans muskler stive, og så kan han ikke bevæge sig. Medicinen skulle han have haft senest klokken 22 lørdag aften. 

02:47

Nordjyllands Politi efterlyser fortsat 83-årige Preben Enhard fra Sindal. Preben er dement, og han forlod sit hjem på Plejecentret Vendelbo-centret i Sindal lørdag aften omkring klokken 19. Han er ikke set siden. Både politi og frivillige har siden lørdag ledt efter ham - og også i dag var byen på den anden ende - i håbet om at finde ham

Luk video

Forsiden lige nu