Håndværksmester: Jeg må sige nej til mine kunder

00:24

Der er massere af arbejde for de nordjyske håndværksmestre, men der er ikke nok håndværkere til arbejdet. Derfor må mange mestre sige nej til deres kunder.

Mange nordjyske håndværksmestre har masser af ordrer, men der er ikke nok håndværkere til at udføre opgaverne. Alt for få drømmer nemlig om at arbejde med beton og træ, og det kan koste branchen mange penge.

En af dem, som mangler arbejdskraft, er håndværksmesteren Peter Juul fra Brønderslev. Han mangler tre til fire mand, og derfor er han nødt til at få sine kunder til at udskyde deres projekter. Ellers drukner han i arbejde.

- Jeg er nødt til at sige nej til nogle kunder, og det er da rigtig træls. Jeg kan ikke passe mine kunder, fordi jeg ikke kan få arbejdskraft nok, siger Peter Juul.

Også Ole Bæk Pedersen, der er formand ved Dansk Byggeri i Region Nordjylland, mener, at problemet med manglende arbejdskraft bliver mere og mere generelt.

- Situationen er kritisk inden for mange fagområder. Selvfølgelig er det forskelligt fra fag til fag, men generelt bliver det mere og mere kritisk, siger han.

Den regionale rapport ”Fremkom” viser tydelig fremgang i byggeindustrien.

I rapporten står der, at arbejdsstyrken inden for byggeri og støtteerhverv vil stige med 1200 personer inden for de kommende år. 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord