Hadsund Apotek nu meget større – og med mandeparkering

Hadsund Apotek åbner i dag, fredag, i nye lokaler, det er dog ikke det eneste nye i apoteket. De har nemlig fået en helt ny mandeparkering.

På fredag d. 8. april 2016 åbner Hadsund Apotek i nye lokaler. Apoteket har slået deres gamle lokaler sammen med Jutlander Banks tidligere lokaler. Hvilket giver både mere plads i butikken og på lageret. 

En række forbedringer får både kunder og ansatte er tænkt ind i det nye apotek. Blandt andet er Hadsund Apotek nu, den glade ejer af en lager og logistik-robot. Der skal hjælpe med håndtering af de mange medicinpakker Ombygningen har taget seks måneder at få færdig. 

Vi har gennem flere år studeret de svar, som vi har fået i vores kundetilfredshedsundersøgelser, og har forsøgt at imødekomme så mange af ønskerne som muligt. 

- Vi har gennem flere år studeret de svar, som vi har fået i vores kundetilfredshedsundersøgelser, og har forsøgt at imødekomme så mange af ønskerne som muligt. Det gælder blandt andet lettere adgang for gangbesværede, et kundetoilet, muligheden for at få vand, flere siddepladser og bedre mulighed for diskretion, siger Lars Lundager Walmar.

Der er indrettet et nyt samtalerum i apoteket, så der er bedre mulighed for diskretion. Ud over det fortæller apoteket at de har fået indrettet et børnehjørne og en helt speciel mandeparkering. 

Mandeparkeringen er ment som et hjørne, hvor mænd i alle aldre kan slappe af, mens konen eller kæresten foretager de nødvendige indkøb. Hjørnet er blandt andet indrettet med en klassisk flippermaskine. Apoteket henstiller dog til at manden hentes igen efter maksimalt 1 time.

Apoteket åbner klokken 9 på fredag, hvor der vil være masser af gode åbningstilbud, men den officielle indvielse vil ske klokken 12. Der vil i tidrummet klokken 12-18 også være reception i lokalerne på 1. sal, hvor der vil være lidt godt at spise og drikke, og alle er hjerteligt velkomne.


Seneste nyt

fra Nordjylland