Hadsund Landevej genåbnet efter uheld

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Hadsund Landevej var spærret i begge retninger ved Gistrup, da der skete et færdselsuheld kort efter klokken 19.

Hadsund Landevej var kortvarigt spærret efter et uheld med en lastbil og en personbil. 

Lastbilchaufføren havde været uopmærksom og opdagede ikke at en norsk indregistreret personbil holdt stille på vejen. Han opdagede det i sidste øjeblik, så han nåede at bremse og forsøge at undvige personbilen. Det lykkedes kun delvis, og lastbilen skubbede personbilen af vejen. 

Der var to personer i bilen, de er begge kørt til tjek på sygehuset, men har det efter omstændighederne godt, oplyser Torben Larsen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Lastbilchaufføren er også kørt på sygehuset, men er også sluppet heldigt fra ulykken.

Lastbilen endte på tværs af vejen, derfor var Hadsund Landevej spærret i begge retninger i en times tid onsdag aften. Men der er ryddet op, så vejer er igen farbar.

Ulykken er sket på Hadsund Landevej ved Gistrup. Foto: Screenshot fra Google maps

 

Forsiden lige nu