Hadsund plaget af naturbrande

Der har været otte naturbrande på fire dage i Hadsund.

Alle otte brande har været indenfor en radius af fem til syv kilometer.

Den seneste brand var mandag eftermiddag omkring kl. 16.30 i et skovområde ved Fabriksvej 2. Det oplyser Jens Christian Flensborg fra Hobro Politi.

Selvom politiet ikke kan fastslå med sikkehed at det drejer sig om ildspåsættelse, så har man alligevel en stærk formodning om at brandene er påsatte.
-Det kan være svært at afgøre ved naturbrande da sporene jo er brændt væk siger Jens Christian Flensborg til TV2/Nord. Politiet har derfor ingen spor at gå efter.

Politiet i Hobro vil gerne høre fra folk der kan have set noget mistænkeligt ved skovområdet ved Fabriksvej mandag eftermiddag mellem kl. 16.00 og kl. 16.30. Hobro Politi kan kontaktes på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland