Hæder til nordjysk forsker

Foto: TV2/Nord

Forsker fra Aalborg Psykiatriske Sygehus tildelt Uddannelsesministeriets EliteForsk-rejsestipendium.

Søren Dinesen Østergaard er torsdag blevet tildelt Uddannelsesministeriets EliteForsk-rejsestipendium på 300.000 kroner. Det gives til meget talentfulde ph.d.-studerende.

Den nordjyske forsker har ved Aalborg Psykiatriske Sygehus forsket i depression.

- Min særinteresse for psykotisk depression er opstået via mit arbejde på Aalborg Psykiatriske Sygehus, hvor jeg har mødt flere patienter med denne lidelse. Jeg husker specielt en patient med svær depression og en vrangforestilling om, at alle hendes familiemedlemmer var døde. Det gjorde stort indtryk på mig, fortæller Søren Dinesen Østergaard.

Han ser nu frem til et længerevarende studieophold i New York og Bosten i USA.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord