Hærværk i Aalborg Øst

Der er begået hærværk mod det hus, hvor det ægtepar der i øjelikket er varetægtsfængslet for at have samleje med flere mindreårige piger, bor.

Ægteparret er sigtet for at have haft sex med flere mindreåriger piger. Piger, som var veninder til deres datter.

I nat er der begået hærværk mod deres hus i Aalborg Øst. Der er kastet sten ind gennem ruder i huset, og der er skrevet på husets mure, som vist på billeder.

Naboerne til huset er i dag rystet over nattens begivenheder.

- At folk har så lidt samvittighed, at de kan finde på at gøre sådan noget her. De tænker ikke på folk, der bor i nærheden overhovedet, fortæller en tydelig skræmt Camilla Hansen.

Det er ikke første gang, at et hus er blevet skændet. Tilbage i 2009 blev et hus i Mou overmalet med graffiti, og en bil blev smadret, efter beboerne i huset var blevet dømt for mishandling at parrets datter. Det får nu politiet til at advare mod at udøver hærværk.

- Vi ser det nogle gange i den her type sager, at folk ikke kan styre deres vrede. Der vil jeg selvfølgelig gerne som politimand appellere til, at man lader retten om at give folk den straf, de skal have, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Henrik Bech.

I modsætning til parret i Mou er parret fra Aalborg Øst ikke dømt. De sidder varetægtsfængslet i endnu to uger.


Seneste nyt

fra Nordjylland