Hætteklædte personer knuste butiksruder i Sæby

To hætteklædte personer blev tidligt onsdag morgen set knuse ruder hos Kop & Kande i Sæby. Politiet efterlyser vidner.

Klokken 4.20 onsdag morgen var to hætteklædte personer på spil i Grønnegade i Sæby. Her knuste de en rude hos Kop & Kande, og dermed udløste de butikkens alarmsystem.

Det oplyser vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi. 

En borger i Sæby så hændelsen, og vedkommende så også de to personer stikke af fra stedet, da alarmen gik i gang.

- Det er meget sparsomt, hvad vi har af oplysninger i sagen, for det er ikke lykkedes os at finde de to personer efterfølgende. Vi ved kun, at der var to af dem, og at havde hætter over hovederne, siger Per Jørgensen.

Derfor ved Nordjyllands Politi heller ikke, om der var tale om hærværk eller forsøg på indbrud. Vagtchefen opfordrer nu folk, der har set de to personer eller har har kendskab til dem, om at ringe til politiet. Man kan ringe på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland