TV2 Nord

Hundeejer: Hallucinerende svampe vokser på hovedgaden i Aars

Foto: Jeanne Østergaard Gravesen

De hallucinerende svampe blev fundet i bedene på hovedgaden i Aars. Foto: Jeanne Østergaard Gravesen

Foto: Jeanne Østergaard Gravesen

1 af 3

En kvinde fra Aars fortæller, at hun torsdag har fundet flere hallucinerende svampe, der gror på hovedgaden i Aars, efter hendes hund nippede i en af dem og måtte til dyrlægen.

Jeanne Gravesen fra Aars fortæller, at hun torsdag har fundet flere hallucinerende svampe, der gror i bedene på hovedgaden i Aars, efter hendes hund spiste nogle af svampene og måtte til dyrlægen. 

- OPMÆRKSOMHED, starter Jeanne Gravesen med at skrive i et Facebookopslag.

- Vil lige gøre alle opmærksom på disse svampe, der gror op igennem hovedgaden i Aars ved de træer, der står plantet. Min lille hvalp på ti uger havde lige nået at nippe til en af svampene i morges og er nu ved dyrlægen til observation, fortæller hun i opslaget.

Ifølge Jeanne Gravesen har dyrlægen fortalt hende, at det er hallucinerende svampe. Efter Jeanne Gravesen fandt ud af, at der var tale om hallucinerende svampe, der er farlige for hunde og andre dyr, fik hun svampene fjernet.

- Jeg har taget turen op igennem Hovedgaden og har fjernet dem alle, jeg kunne se. Der er blevet ringet til kommunen, men afdelingen, jeg skulle i kontakt med, har først åben igen i morgen. Så jeg kontakter dem imorgen igen og gør dem opmærksom på problemet, skriver hun.

Ifølge Jeanne Gravesens har hendes hund efterfølgende været til udpumpning ved dyrlægen og fået behandling, efter den var blevet forgiftet og blevet skæv af svampene.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord