Halvandet år i fængsel for handel med narko

30-årig Jens Peter Grynderup blev ved Retten i Aalborg onsdag idømt halvandet års fængsel for at have haft 730 gram amfetamin på sin bopæl i Aars.

Den 30-årige erkendte at have være i besiddelse af narkoen, men forklarede i retten, at det var til eget forbrug. Den forklaring troede retten ikke på. Retten vurderede i stedet, at det var med henblik på videresalg. Det skriver nordjyske.dk.
 
På grund af den store mængde af amfetamin, og at der på hans bopæl også blev fundet 250 pølsemandsposer og kreatin, som kan bruges til at blande op i amfetamin, fandt retten altså, den 30-årige handlede med narko. Det oplyser anklager Karina Skou.

Det var et anonymt tip, der fik politiet til at rangsage mandens bopæl 10. maj. Udover amfetamin fandt politiet også fem dolke, en enhåndsbetjent foldekniv samt fire pas.

De fire pas stammede fra et indbrud i november 2010, hvor der blev stjålet værdier for knap 120.000 kroner. Derfor var den 30-årige også tiltalt for indbruddet samt hæleri. Han blev dog kun dømt for hæleri.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord