Halvandet år for overgreb på steddatter

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

En 54-årig mand fra Brønderslev er idømt halvandet års ubetinget fængsel, og en erstatning på 50.000 efter han har forgrebet sig på sin nu 17-årige steddatter.

En 54-årig mand fra Brønderslev området blev onsdag idømt halvandet års ubetinget fængsel ved retten i Hjørring for at have sexmisbrugt sin steddatter.

Manden er dømt for at have udsat den nu 17-årige pige for berøringer, oralsex og for en enkelt gang at have haft samleje med hende. Overgrebene fandt sted mellem 1998 til 2001. Det vil sige fra pigen var fire til syv år gammel.

- Han er meget kærlig, og har altid været som en far overfor mig, forklarede den 17-årige pige ifølge Nordjyske.dk i retten.

Den 54-årige stedfar blev allerede i 2002 idømt en fængselsstraf på et år for blufærdighedskrænkelse og anden kønslig omgang med to af sine biologiske døtre. Overgrebene imod steddatteren stoppede, da han blev tiltalt for at have forgrebet sig på sine to biologiske døtre.

Udover halvandet års ubetinget fængsel skal manden også betale en erstatning til steddatteren på 50.000 kroner.

Det er uvist, hvorvidt den 54-årige mand vil anke dommen.

Har du et godt tip?