Unge i uddannelsestvivl: Halvdelen af de nordjyske unge tager to sabbatår

Stine Hansen er i gang med sit andet sabbatår efter gymnasiet. Hun bruger tiden på at tjene penge hos Skagenfood i Nørresundby. Foto: Lisbet Christensen

Halvdelen af de nordjyske unge tager nu mindst to sabbatår efter gymnasiet. Mange er i tvivl om, hvad de vil læse, og de er bange for at vælge den forkerte uddannelse.

Tobias Kristensen blev student fra Støvring gymnasium i 2018.

Mens en del af hans klassekammerater netop er begyndt på en videregående uddannelse, så arbejder han med at pakke måltidskasser hos Skagenfood i Nørresundby.

Han har nemlig endnu ikke fundet ud af, hvilken uddannelse han vil gå i gang med, og derfor er han nu i gang med sit andet sabbatår efter gymnasiet.

- Det er mest, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg ellers skulle lave, at jeg arbejder her på Skagenfood. Der er mange uddannelsesmuligheder, og jeg synes det er svært at vælge noget, siger Tobias Kristensen.

Jeg har været mega meget i tvivl om, hvad jeg skulle vælge af uddannelse. I stedet for bare at begynde på noget, bare for at begynde på noget, så ville jeg hellere vente et år eller to og så se, hvad jeg egentlig er interesseret.

Stine Hansen, medarbejder, Skagenfood

I pakkeriet arbejder der 20 unge, der holder sabbat. Stine Hansen er også i gang med sit andet sabbatår, og hun arbejder også hos Skagenfood. Hun har også været i tvivl om, hvilken uddannelse hun skulle gå i gang med.

- Jeg har været mega meget i tvivl om, hvad jeg skulle vælge af uddannelse. I stedet for bare at begynde på noget, bare for at begynde på noget, så ville jeg hellere vente et år eller to, og så se hvad jeg egentlig er interesseret i., forklarer Stine Hansen.

Tobias Kristensen er i gang med sit andet sabbatår. Han ved ikke, hvad han vil studere, og han er bange for at vælge forkert.

Halvdelen tager to sabbatår

Der er flere og flere unge, der tager mindst to sabbatår efter gymnasiet. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2012 var det 30 procent af de nordjyske unge, der tog mindst 2 års studiepause efter gymnasiet. Fem år efter i 2017 var det steget til 47 procent.

Der er flere og flere nordjyske unge, der som minimum holder to sabbatår.

Det er en udvikling vejlederne hos Studievalg Danmark holder øje med, og de hjælper de unge med at navigere i uddannelsesjunglen.

- Efterhånden er det blevet sådan at nogen af dem, der ikke ønsker at holde sabbat, de kommer og siger, at de skal nærmest forklare, hvorfor de gerne vil gå i gang med det samme, siger Gitte Dybdal, der er centerleder hos den nordjyske afdeling af Studievalg Danmark.

Brug for at trække stikket

Ifølge Gitte Dybdal er der flere årsager til de længere studiepauser. Det er nemt at få arbejde i en højkonjunktur. 

Nogen frygter at løbe ind i det såkaldte uddannelsesloft, hvor man ikke kan tage en ny bacheloruddannelse, hvis man først har taget en.

Det psykiske pres som mange føler, de er under på gymnasierne, gør at flere har brug for en lang pause, hvor de måske går på højskole eller rejser ud og oplever verden.

- De har simpelthen mentalt brug for at trække stikket, og få den her livsrejse, hvor de lavar alt muligt andet. Men viser altså unge at der er unge der hen på efteråret fortryder, at de har taget et sabbatår, og så ved de ikke rigtig, hvad de skal give sig til, siger Gitte Dybdal.

Bange for uddannelsesloftet

Tobias Kristensen er også bange for at havne i en økonomisk klemme, hvis han vælger den forkerte uddannelse. Man kan få SU til videregående uddannelser i seks år.

Jeg er bange for at starte på et eller andet, og så finde ud af, at det gider jeg ikke. Så har jeg måske brugt et eller to år af min SU på det.

Tobias Kristensen, medarbejder, Skagenfood

- Jeg er bange for at starte på et eller andet, og så finde ud af, at det gider jeg ikke. Så har jeg måske brugt et eller to år af min SU på det, siger Tobias Kristensen.

Ministeren er bekymret

Den nye uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er student fra Fjerritslev Gymnasium. Hun siger at hun ikke er imod sabbatår. Hun tog selv to af slagsen, inden hun begyndte på en uddannelse.

- Det bekymrer mig, hvis begrundelsen for ikke at gå i gang med en uddannelse er at man er bange eller ikke har råd. Så er der jo noget galt med systemet og de rammer, jeg politisk har været med til at lave, siger Ane Halsboe-Jørgensen, (soc.dem.)

00:31

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen vil gerne have fjernet uddannelsesloftet. 

Luk video

Ministeren er gået til valg på, at hun vil afskaffe uddannelsesloftet, og det tror hun, vil tage noget af det pres, de unge føler.

- Jeg glæder mig til at vi får kigget på uddannelsesloftet. Det skal vi have væk, for det bidrager negativt -blandt andet i en sammenhæng som den her. Når man tager sabbatår, så skal det være drevet af, at man har lyst til at komme ud og mærke sig selv og mærke verden, og ikke af frygt for at vælge forkert, siger hun.

Planerne bliver lagt i løbet af sabbatåret

Tre år efter gymnasiet er 88 procent af de unge gået i gang med en uddannelse. Henover tomaterne  i pakkeriet har Stine Hansen da også lagt planer.

- Jeg har været glad for at for arbejdserfaring her på Skagenfood, men fra næste år vil jeg gå i gang med at læse til socialrådgiver.

Tobias Kristensen er glad sit job og de gode kolleger i pakkeriet. Han vil gerne læse videre, men han ved ikke, hvad det skal være. Og så er han bange for at blive hængende på pakkeriet, og aldrig komme i gang med at læse igen.

- Jeg er faktisk helt vildt bange for at blive hængende her, men jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre ved det. Planen er da, at jeg forhåbentligt finder et eller andet ,jeg brænder for og kommer videre og læser noget, siger Tobias Kristensen.

Forsiden lige nu