Halvtomme arresthuse

De nordjyske arresthuse står halvtomme hen. I første halvår af 2007 faldt belægningsprocenten med næsten 20 procent i forhold til 2006. Alene I dag står 64 af 139 senge tomme.

To af de 4 nordjyske har holdt ferielukket. De øvrige er halvtomme. Mens belægning i fjor lå på 94 procent, så så viser tallene for første halvdel af 2007, at belægningsprocenten er ned på næsten 80 procent.

Faldet kan skyldes flere faktorer. Faldene kriminalitet. Det tror ingen dog rigtig på.

Dommerne sætter færre folk i varetægt. Det mener forsvarsadvokaterne og retspræsident i Aalborg Ida H. Jørgensen dog ikke er tilfældet, da dommerne efter hendes mening løber stadig stærkere.

Politireformen kunne også få skylden. Politiet skulle altså bruge kræfterne til organisationen i stedet for at fange kriminelle. Det mener politidirektør Jens Henrik Højbjerg dog ikke er tilfældet, men han vil nu granske tallene for at finde svaret på den faldende udnyttelse af sengekapaciteten i de nordjyske arresthuse.