Hamp-bule ransaget

Hus ransaget i Tolstrup Foto: Stefan Kjærgaard

Nordjyllands Politi ransagede fredag aften et hus i Tolstrup.

Nordjyllands Politi ransagede fredag aften et hus på Haugårdsvej i Tolstrup ved Løgstør efter mistanke om ulovlige stoffer på stedet.

Vagtchefen ved Nordjyllands Politi vil lørdag ikke gå detaljer om ransagningen i Tolstrup. Det er nemlig specialenheden, som står for efterforskningen, og den genoptages mandag.

Men politiet bekræfter over TV2 Nord, at der ved ransagningen er beslaglagt en betydelig mængde euforiserende stof på adressen.

Det forlyder, at der skal være en egentlig hamp-produktion på stedet, men det er oplysninger, som vi på TV2 Nord i dag ikke har kunnet få bekræftet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord