Hamrén: Træls at miste Rade

AaB?s træner ærger sig over, at Rade Prica er solgt til SUnderland. Det skriver bold.dk.

- Jeg glæder mig på Rades vegne, men det er et kæmpe tab for holdet, siger træneren.

Den svenske landsholdsangriber Rade Prica forlod i går AaB, til fordel for en karriere hos engelske Sunderland. Et salg som indbragte SAS Ligaéns nummer 1 omkring 20 millioner kroner, men som efterlader et stort hul i angrebet.

- Det er et kæmpe tab for os, det er der ingen tvivl om. Rade er en af ligaens allerbedste spillere, så at miste ham, er virkelig et tab. Jeg ved, at det var Rades store ønske, at komme til Premier League, så jeg glæder mig på hans vegne, men for holdet og mig er det træls, siger Erik Hamrén til bold.dk.

Med salget af Prica, bliver det umiddelbart topscorer Jeppe Curth, José Mota og Simon Bræmer der skal kæmpe om de to pladser i nordjydernes angreb.

- Det er for tidligt endnu at sige noget om, hvordan det kommer til at se ud. Først når transfervinduet om en uge lukker, ved vi helt hvad vi har, og så kan vi begynde at kigge på mulighederne, siger Hamrén.

Rade Prica nåede i 59 kampe at score 31 mål for AaB.

Har du et godt tip?