Håndboldbrag i Vesthimmerland

Foto: Michael Kragmann

Mads Christensen sikrer med en scoring på straffekast Team Vesthimmerland sejren på 30-28 mod HIK. Foto: Michael Kragmann

1 af 2

Team Vesthimmerland har trukket giganterne KIF Kolding København i 6. runde af pokalturneringen i håndbold.

Der venter en storkamp for 1. divisionsholdet Team Vesthimmerland. De har nemlig trukket de nykårede pokalmestre KIF Kolding København.

- Det bliver selvfølgelig en stor oplevelse. Men vi vil gerne så langt som muligt, så vi griner med det ene øje og græder med det andet.

- Så der venter en kamp, hvor ingen forventer noget, og vi kan spille helt frit. Man kan vel kalde det en publikumsvenlig kamp, siger Team Vesthimmerlands træner, Christian Bach til TV2/Nord.

Der er endnu ikke fastlagt en dato for kampen.

Aalborg Håndbold skal på udebane møde Børkop fra Jyllandsserien, mens Mors-Thy Håndbold skal møde HRH 74 Roslev fra 2. division.

Flere nyheder fra TV2 Nord