Håndsrækning til FC Hjørring

Ti samarbejdspartnere giver FC Hjørring en ekstra økonomisk indsprøjtning. Dermed tegner det lidt lysere for 1. divisionsklubben.

Den økonomisk pressede 1. divisionsklub FC Hjørring får nu en økonomisk håndsrækning fra en række nye sponsorer og partnere. Dermed tegner fremtiden nu lidt lysere for den nordjyske klub.

Det er en relativt stor gruppe med de otte aktører; Nordjyske Bank, Sparekassen Vendsyssel, Arbejdernes Landsbank, Spar Nord, Jyske Bank, Hjørring Kommune, Hæstrup VVS, Message, PL Service og Vestergaard Marine Service, som nu bakker op om FC Hjørring.

- Det giver os en rygstøtte til at komme videre. Det er altafgørende for os, at erhvervslivet vil være med og bakker os op, siger Henrik Stoksted, formand for Hjørring FC.

På klubbens hjemmeside udtrykker klubbens formand en stærkere tro på fremtiden for FC Hjørring. Han understreger over for TV2/Nord vigtigheden af at det lokale erhvervsliv vil støtte eliteidræt i Hjørring.

- Det er et must at virksomhederne her i området vil være med til at bakke os op.


Seneste nyt

fra Nordjylland