Har du set 15-årige Mads?

Nordjyllands Politi efterlyser 15-årig frederikshavner, der har været forsvundet siden lørdag aften.

Søndag fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om en bortgået dreng.

Det drejer sig om 15-årige Mads Hjort Lorenzen, som ikke er set, siden han forlod sin bopæl i Frederikshavn lørdag aften.

Mads Hjort Lorenzen beskrives som dansk af udseende, 175 cm høj, almindelig kropsbygning og med brunt, kort hår.

Han var iført cowboybukser, en hvid t-shirt med knapper, en sort softshell-jakke og røde sko.

Ved du noget, så kontakt Nordjyllands Politi på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland